Camping i Østrig

Som flittig campist har du sikkert både været rundt i Danmark, men også prøvet de traditionelle campingpladser i populære ferielande. Savner du lidt fornyelse? Så kunne camping i Østrig måske være en mulighed. Alpelandet har en hel del at byde på.
Først og fremmest er der naturligvis de flotte og storslåede landskaber i dette naturskønne land. Skal du have en pause fra den stressede hverdag herhjemme, så vil den friske alpeluft helt sikkert være god for dig. Og mens du så er i alperne, kunne du jo passende lægge turen forbi en af de hyggelige små landsbyer, og opleve "det gamle Østrig". Her kan du besøge den lokale kro og få et måltid traditionel østrigsk mad.
Du kan også tage til Tyrol, og høre en ægte tyroler jodle, og som souvenir kan du købe et par ægte letherhosen med hjem.
Vælger du camping i nærheden af en af de større byer (f.eks. Salzburg), så vil du opdage den smukke arkitektur, som er kendetegnende her.

Så har vi vist også fået nævnt alt det traditionelle som du kan opleve på camping i Østrig, og det er vel også det de fleste forbinder landet med. Men alpelandet har langt mere at byde på. Hvis du er ung og skal på camping, så kan du i dette land finde en række særdeles fine campingpladser. Der mangler bestemt ikke noget, og standarden er lige så høj som i andre europæiske lande. Som ung campist kan du også tjekke denne side om camping for unge.

Det finder du ikke i Østrig

Østrig er omgivet af land på alle sider, så hvis du og familien vil på traditionel badeferie camping, så er dette ikke stedet. Det er ganske enkelt umuligt at ligge og dase ved stranden (for der er ingen strand). Så hvis det er strand du er på udkig efter, skal du nok vælge et andet land, men der er jo også mange andre at vælge imellem. Prøv f.eks. Italien, Grækenland eller Frankrig. Så er der stor sandsynlighed for solskin. Men er du træt af den sædvanlige badeferie så læs videre.

Om landet

Kulturelt har dette centraleuropæiske land meget at byde på. Besøg operaen i Wien og mærk den helt særlige stemning. Husk på at landet også har fostret verdenskendte kompinister som Mozart og Strauss. Læs mere om det smukke alpeland hos Wikipedia.

Så hvis denne artikel har vakt din interesse så tag et kig på denne oversigt over campingpladser. Dér finder du helt sikkert en der passer til dine ønsker. Rigtig god ferie!
Lejrguidens tips til camping i Østrig